



Om bøgerne
Bogsættet består af to bøger, en Grundbog og en Opgavebog.
Farfars matematikbog eller Grundbogen indeholder en pædagogisk gennemgang af vores 10-tals regnesystem, så vi gennem de fire regningsarter ledes til at forstå brøker og potenser m.m. Senere får vi forståelse for begreber som ligninger og funktioner, der kræver at vi lærer at regne med tal og bogstaver. Andre afsnit omhandler emner som procentregning, arealberegning, herunder afbildninger i et koordinatsystem.
Bogen er delt i Almen matematik, som er kort beskrevet ovenfor og i Speciel matematik, der omhandler emner som de trigonometriske funktioner, logaritmer og mere vanskelige emner som grænseværdi og uendelige rækker. Den almene del henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, men elever i lavere klassetrin kan også have gavn af denne del. Den specielle del ligger på begyndende gymnasieniveau.
Opgavebogen omhandler 191 opgaver, som dækker alle Grundbogens emner og i samme rækkefølge, begyndende med opgaver i Almen matematik. Disse første opgaver omfatter De fire regningsarter og er tænkt som en træning i det man tidligere kaldte hovedregning og som man i dag i folkeskolen betegner som færdighedsregning. Her er det tanken, at man kun skal benytte hjælpemidler som blyant og papir.
Mht. brugen af digitale hjælpemidler bliver disse, for eksempel en del af lommeregnerens taster, beskrevet og deres brug indført i takt med at man møder opgaver, hvor det har relevans. Gennem opgaverne bliver der tydeligt gjort opmærksom på, hvilke der bør regnes uden brug af lommeregner og til hvilke der skal bruges lommeregner.
Opgavebogen slutter med en Facitliste til samtlige 191 opgaver. Desuden er en del opgaver gennemregnede for at vise, hvordan man løser typiske opgaver.

Bestil bøger
Bøgerne består af en Grundbog og en Opgavebog.
Bøgerne sælges kun som sæt.
Pris for begge bøger Kr. 189,00
Forsendelse Kr. 39,00
Beløb ialt: Kr. 228,00
Bestilling:
Beløbet, Kr. 228, indbetales på mobilpay: 2757 1136
Navn og adresse sendes til en af følgende:
e-mail: jap@lerhojen.dk
sms: 2757 1136
Bøgerne bliver herefter fremsendt til den anførte
adresses nærmeste "Pakkeshop" (DAO)

